← Alle badesteder

Møllers Badekar

På klippestien mellem Gudhjem og Melsted ligger Møllers Badekar.

Det er en naturlig fordybning i klipperne ud mod havet, hvor vandet samler sig i et lille bassin mellem sten og sprækker. Området blev fredet i 1936 og igen i 1964 for at sikre offentlig adgang til stedet.

Tæt ved ligger Møllers Trappe, som giver adgang ned over klipperne til vandet.

På ydersiden af klipperne falder havet hurtigt ned i dybde. Til venstre findes en klippesprække, kaldet Firskestien, hvor man kan svømme eller dykke gennem.

Møllers badekar ligger på Klippestien mellem Gudhjem havn og Gudhjem Camping. Man kommer lettest til Møllers badekar ad Møllers trappe fra vejen Grevens dal.